Petur F. Zachariassen / Stephan Mølvig
11.08.2008
Náttúruvísindadeildin
Skriva út

Til Føroya at kanna smá krabbadýr

Lesandi úr Danmark hevur gjørt kanningar í Føroyum fyri at vita um ávís sløg av smáum krabbadýrum (amphipodum) kunnu brúkast sum 'biomarkørar', t.d. til at ávísa hvussu dálkaður botnurin er undir alibrúkum.


Í summar hevur Stephan Mølvig, sum lesur miljøkemi á Keypmannahavnar Universiteti,
gjørt kanningar í Føroyum í sambandi við sína master-ritgerð. Mátingarnar vórðu gjørdar á starvsstovuni á Náttúruvísindadeildini.

 

Stephan Mølvig greiðir soleiðis frá um hesa verkætlan:
_________________________________

 

Alle børn på Færøerne kender den, ved hvor den findes og har måske endda haft den stående i et syltetøjsglas hjemme i køkkenet: Marfluga, tangloppe (dansk) Gammarus duebeni (latin). Den gemmer sig under sten og tang i tidevandszonen langs de færøske kyster og lever af bakterier, organiske materiale og andet godt fra havet. 

 

Hvad de færreste nok ved er, at den tilhører en stor familie af små krebsdyr (amphipoder) med anslået 450 arter i Norden samt ca. 7000 arter spredt over hele kloden. I Vesteuropa bruger man dens fætter Corophium volutator som marin biomarkør. Den findes i lavvandede fjorde i enormt store mængder (op til 40.000 stk. per m2). En biomarkør indikerer om et område er så forurenet, at det f.eks. påvirker den biologiske diversitet. Da amphipoder befinder sig langt nede i fødekæden og derved udgør fødegrundlag for et stort udvalg af større dyr er de meget vigtige i et økologisk perspektiv.

 

I dette projekt var opgaven, i samarbejde med Dansk miljøundersøgelser (DMI), først at teste den kendte Corophium volutator under kontrollerede laboratorieforhold. Dernæst at lokalisere og indfange færøske amphipoder og udføre præcis de samme forsøg her på Færøerne i samarbejde med Maria Dam, Færøsk Miljøundersøgelser. Sidst at sammenholde resultaterne med henblik på at udvikle en færøsk biomarkør til at teste ”giftigheden” af havnesedimenter med fokus på tungmetaller i forhold til marine organismer. 

 

Der findes tre færøske amphipoder med de ønskede kvaliteter: Phoxocephalus holbolli, Protomedia fasciata og Corophium crassicorne. Deres fornemste egenskab ligger i deres levevis: de graver sig ned i mudderbunden og er derfor, i teorien, eksponeret for kemiske substanser, der findes i f.eks. havnesedimenter. Med hjælp fra Jógvan Fróði Hansen (Biofar royndarstøðin, Kaldbak) er det lykkedes at lokalisere især Protomedia fasciata i tilpas store mængder umiddelbart uden for havnen i Miðvági. Desværre er det ikke lykkedes at få dem til at trives under laboratorieforhold. Protomedia fasciata er lille og besværlig at håndtere, og derfor er det nødvendigt at bruge Corophium volutator til at teste de Færøske havnesedimenter. Altså ingen Færøsk biomarkør i denne omgang.

 

Lidt ærgerligt, idet marflugan har vist sig at være uhyggelig sejlivet og mangfoldig. Den trives endda under laboratorieforhold og kunne være en mulig kandidat. Desværre lever den ikke nedgravet i sedimenterne og kan derfor ikke siges at være en velegnet kandidat til at teste tungmetaller.

 

__________________________________________________________________