7740.19 - Námsfrøðilig leiðsla, starvsfólka leiðsla og strategisk leiðsla.


Skeiðsnummar
7740.19
Heiti
Námsfrøðilig leiðsla, starvsfólka leiðsla og strategisk leiðsla.
ECTS
10
Fortreytir
At fyrru skeiðini eru staðin.
Endamál
Endamálið er, at tey lesandi út frá ástøðiliga tilfarinum í skeiðinum, og møguligar royndir í starvslæruni, skulu duga at meta um, hvat tey halda vera týdningarmikið at seta á dagsskránna innan námsfrøðiliga leiðslu, starvsfólkaleiðslu og strategiskari leiðslu í skúla.
Innihald
• Námsfrøðilig leiðsla sæð frá leiðarans og læraranna sjónarhorni • Spjadd leiðsla • Professionell lærandi netverk • Inklusión og leiðsla • Sjálvleiðsla og útlutað leiðsla • Mennandi samrøður millum leiðara og starvsfólk • Strategisk leiðsla
Læru- og undirvísingarhættir
Framløgur og orðaskiftir.
Læruúrtøka
Tá skeiðið er lokið, skal hin lesandi megna: - at kenna aðaltættirnir í námsfrøðiligari leiðslu - at skilja neyðuga sambandið millum leiðara og starvsfólk, tá námsfrøðilig leiðsluátøk skulu fremjast - at kenna aðaltættirnir í starvsfólkaleiðslu - at vita hvussu mennandi starvsfólkasamrøður verða framdar - at kenna aðaltættirnir í strategiskari leiðslu - á grundleggjandi støði at arbeiða við strategi í dagstovni, serstovni ella skúla
Próvtøkuháttur
Ígjøgnum skeiði skulu tey lesandi einsæris lata inn tveir fakligir essay-tekstir innan ávíkavist tey av teimum trimum høvuðsevnunum: Námsfrøðilig leiðsla, starvsfólkaleiðsla, og strategisk leiðsla. Somuleiðis skulu tey lesandi lata ein refleksiónssamandrátt og eina keys inn frá starvslæruni.
Próvdøming
Uttanhýsis
Próvtalsstigi
P-talsstigin
Lestrarlisti
Miðskarð, J. (2020). Arvurin eftir ein leiðara. KVF upptøka av fyrilestri á vísindavøkuni. https://kvf.fo/sending/visindavoka-fyrilestrar?sid=100312 Dybvik (2011). Faklig essay. Tikið niður frá alnótini. Winther Joensen, T. H. & Miðskarð, J. (2019). Tá leiðsla er spjadd út ymsastaðni í organisatiónini. Útgivið á http://pedagogfelag.fo/. Tikið niður frá http://pedagogfelag.fo/news/ta-leidsla-er-spjadd-ut-ymsastadni-i-dagstovninum/ Spillane, J. P. & Diamond, J. B. (2007A). Taking a distributed perspective. Í J. P. Spillane & J. B. Diamond, Distributed leadership in practice (s. 1-15). New York and London: Teachers College Press. Spillane, J. P. & Diamond, J. B. (2007B). A distributed perspective On and In practice. Í J. P. Spillane & J. B. Diamond, Distributed leadership in practice (s. 146-166). New York and London: Teachers College Press. Miðskarð, J. (2018). Hvat kunnu vit læra av skúlanum í Onglandi? Útgivið á www.skulabladid.fo - tikið niður frá: skulabladid.fo/hvat-kunnu-vit-l%C3%A6ra-av-sk%C3%BAlanum-%C3%AD-onglandi Poortman, C. L. & Brown, C. (2018). The importance of professional learning networks. Í C. Brown & C.L. Poortman (2018), Networks for learning (s. 10-19) London - New York: Routledge. Hubers, M. D. & Poortman, C. L. (2018). Etablishing sustainalble school improvement throug Professional Learning Network. Í C. Brown & C.L. Poortman (2018), Networks for learning (s. 194-204) London - New York: Routledge. Fisker, T. B. (2010). Inklusion og interaktion: muligheder og forhindringer. Pædagogisk psykologisk tidsskrift 47 (5). 12s. Alenkjær, R. (2008A). Prolog –eksklusion, inklusion, rummelighed og integration. Í R. Alenkjær (ritstj.), Den inkluderende skole –en grundbog (s. 13-26). Keypmannahavn: Frydenlund. Tetler, S. (2008). Historien bag begrebet ‘den inkluderende skole’. Í R. Alenkjær (ritstj.), Den inkluderende skole –en grundbog (s. 31-46). Keypmannahavn: Frydenlund. Ainscow, M. (2008). Udvikling af en inkluderende praksis og kultur. Í R. Alenkjær (ritstj.), Den inkluderende skole –en grundbog (s. 139-159). Keypmannahavn: Frydenlund. Alenkjær, R. (2008B). Skolen som inkluderende organisation. Í R. Alenkjær (ritstj.), Den inkluderende skole –en grundbog (s. 183-206). Keypmannahavn: Frydenlund. Qvortrup, L. (2008). Ledelse af og i den inkluderende skole. Í R. Alenkjær (ritstj.), Den inkluderende skole –en grundbog (s. 207-233). Keypmannahavn: Frydenlund. Rasmussen, J. (2011A). Inklusion er en ledelsesopgave. Ledetråden, 4, 11-13. Rasmussen, J. (2011B). Den inkluderende leder. Ledetråden, 4,14-15. Alenkjær, R. (2009A). Prolog – inklusion i teori og prakis. Í R. Alenkjær, Den inkluderende skole – i et ledelsesperspektiv (s. 19-34). Keypmannahavn: Frydenlund. Alenkjær, R. (2009B). Projektledelse i den inkludernde skole. Í R. Alenkjær, Den inkluderende skole – i et ledelsesperspektiv (s. 37-60). Keypmannahavn: Frydenlund. Ainscow, M. (2009). Lokale løsninger i lokale kontekster. Í R. Alenkjær, Den inkluderende skole – i et ledelsesperspektiv (s. 75-85 ). Keypmannahavn: Frydenlund. Dyson, A. (2009) Ledelse hinsides den inkluderende skole. Í R. Alenkjær, Den inkluderende skole – i et ledelsesperspektiv (s. 89-104). Keypmannahavn: Frydenlund. Fisker, T. B. (in progress). Betingelser for det inkluderende arbejde. 8 s. Madsen, A. & Petersen, V. (2008). Fra fortællinger om det svære samarbejde. Í R. Alenkjær (ritstj.), Den inkluderende skole –en grundbog (s. 235-260). Keypmannahavn: Frydenlund. Andersen, F. (2006). Hvad er selvledelse. Í F. Andersen, Selvledelse – selvet på arbejde (s. 43-58). Keypmannahavn: Dansk Psykologisk Forlag. Kristensen, A. R. (2011A). Perspektiver på selvledelse. Í A. R. Kristensen, Det grænseløse arbejdsliv – At lede de selvledende medarbejdere (s. 53-72). Keypmannahavn: Gyldendal. Kristensen, A. R. (2011B). Ledelse af de selvledende medarbejdere. Í A. R. Kristensen, Det grænseløse arbejdsliv – At lede de selvledende medarbejdere (s.153-178). Keypmannahavn: Gyldendal. Torreck, P. (2012). Delegering og empowerment. Í P. Torreck, Håndbog for ledere – Forretningsudvikling og personaleledelse i knæhøjde (4. útgáva) (s. 152-168). Rungsted kyst: Uption. Harris, A. (2012). Distributed leadership: implications for the role of the principal. Journal of Management Development, 31(1), 7-17. Madsen, M. N. og Østergaard, M. (2007). Medarbejderudvikling, læring og refleksion. Í M. N. Madsen og M. Østergaard, Personaleledelse og medarbejderudvikling (s. 27-38). Vejle: Kroghs forlag. Madsen, M. N. og Østergaard, M. (2007). Medarbejderudviklingssamtalen – en refleksiv samtale? & Gruppeudviklingssamtaler med refleksivt fokus. Í M. N. Madsen og M. Østergaard, Personaleledelse og medarbejderudvikling (s. 44-53). Vejle: Kroghs forlag. Nielsen, K. M. (2010). MUS med mening –en vitalisering. Í F. Borch og A. Molly (ritstj.), Skolelederens strategiske samtaler –om systemisk anerkendende ledelse i skolen (s. 51-66). Frederikshavn: Dafolo. Nielsen, K. M. (2010). Teamudviklingssamtalen. Í F. Borch og A. Molly (ritstj.), Skolelederens strategiske samtaler –om systemisk anerkendende ledelse i skolen (s. 87-103). Frederikshavn: Dafolo. Moltke, H. V. Og Lykke, T. F. (2010). Skolelederens nødvendige samtaler. Í F. Borch og A. Molly (ritstj.), Skolelederens strategiske samtaler –om systemisk anerkendende ledelse i skolen (s. 67-86). Frederikshavn: Dafolo. BUPL A (2005). Forsømt disciplin giver dårlig samvittighed. Ledelsestråden, 2005, 2, 2-4. BUPL B (2005). Ledelse i mange arenaer. Ledelsestråden, 2005, 2, 5-6. BUPL C (2005). Ledelse på en bakketop. Ledelsestråden, 2005, 2, 7-8. BUPL D (2005). Strateg og historiefortæller. Ledelsestråden, 2005, 2, 9-11. BUPL E (2005). Gittes strategier. Ledelsestråden, 2005, 2, 12-13. Sløk, C. (2009). Strategisk skoleledelse: Hvad og hvorfor nu det? Skolen i Morgen 2, 2-4. Pallesen, E. H. (2008). Strategi skal der til. Bakspejlet xx. Ratner, H. (2011). Skolelederen gennem ild og vand – når strategi og brandslukning mødes. Í: M. Juelskjær, H. Knudsen, J. G. Pors og D. Staunæs, Ledelse af uddannelse –at lede det potentielle (s. 27-52). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Miðskarð, J. (in progress). Teacher-principal discrepancies about principals’ pedagogical leadership. Mintzberg, H. (2010). Útvaldar síður úr Mintzberg om ledelse (s. 179-182). Keypmannahavn: L & R Business. Lavy, I. (2017A). Portrait of a leader. Í I. Lavy, Leadership framed by art (s. 59-74). Tel Aviv: Lavy. Lavy, I. (2017B). Leading change like Pablo Picasso. Í I. Lavy, Leadership framed by art (s. 99-110). Tel Aviv: Lavy. Lavy, I. (2017C). The fountain of innovation. Í I. Lavy, Leadership framed by art (s. 111-130). Tel Aviv: Lavy. Lavy, I. (2017D). The leader is present. Í I. Lavy, Leadership framed by art (s. 139-152). Tel Aviv: Lavy.
Ábyrgd
Jóhannes Miðskarð